Stomiliv
Min rejse til at acceptere min stomi
At have fået to stomioperationer har ført mig igennem to meget forskellige rejser mod accept. Min første stomi accepterede jeg aldrig fuldt ud – jeg lærte at leve med den, men jeg tror ikke, jeg nogensinde virkelig accepterede den.
Der var mange grunde til, at jeg ikke kunne acceptere min første stomi. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle have den, og i lang tid kendte jeg ingen andre med en stomi, hvilket fik mig til at føle mig meget anderledes. Jeg kæmpede med følelsen af at skulle skjule min pose for omverdenen, og jeg var bange for at blive mobbet i skolen.
Jeg fik en tilbagelægning. Og i de ti år, hvor jeg ikke havde en stomi, indså jeg, at de symptomer, jeg levede med, var langt værre end de udfordringer, jeg havde oplevet med en stomi.
Før jeg vendte tilbage til livet med en stomi, blev jeg mødt med nogle negative kommentarer om, hvordan det ville påvirke mit liv. En kommentar, jeg særligt husker, var, at nogen spurgte mig, hvorfor jeg overhovedet ville have en stomi, og hvordan jeg nogensinde ville finde en, der ville gifte sig med mig.
Denne kommentar fik mig til at indse, at problemet aldrig var mig, men snarere frygten for om mine omgivelser kunne acceptere det og deres holdning til det.
At få en stomi er ikke let for nogen, selv for dem, der vælger det selv. Det er en stor livsændring og kan ofte føles som en sorgperiode for det liv, man havde før. Jeg har også haft tidspunkter, hvor jeg sørgede over det liv, jeg kunne have haft uden en stomi.
Da jeg vågnede op efter min seneste operation, følte jeg en enorm lettelse. Jeg behøvede ikke engang at acceptere min anden stomi; jeg vidste bare, at det var en del af mig, og at jeg havde fået mit liv tilbage.
Jeg var så spændt på at prøve nye poser og produkter, og jeg kunne ikke vente med endelig at få taget et billede, hvor min stomi var synlig (jeg har ingen billeder med min tidligere stomi).
Det er blevet meget nemmere for mig at fortælle folk, at jeg har en stomi nu. At være anderledes bliver accepteret og påskønnet i dag, mens den 13-årige udgave af mig gjorde alt for at være “normal”.
Jeg har fundet det meget nemmere at acceptere en stomi end at acceptere et liv med uheld, hvor jeg ikke når på toilettet i tide, og et liv med smerter.
Misforstå mig ikke – det kan stadig være udfordrende mentalt, men for det meste er jeg meget taknemmelig.
Mit bedste råd
Mit største råd vil være at nyde livet – der er så meget, du stadig kan gøre med en stomi, lad det ikke holde dig tilbage. Det kræver tilpasning, og udflugter kræver lidt mere planlægning, men lad det ikke blive for kompliceret. Nogle dage bliver du måske overrasket, men du vil lære at grine af det og tilpasse dig hurtigt.
At skjule min pose i så mange år hjalp mig ikke. Og jeg har ikke modtaget nogen negative kommentarer, siden jeg fik min stomi for to år siden. Det viser, hvor meget denne livsstil, kan fylde mentalt hos os der har stomien, men i virkeligheden nok mindre for andre. Jeg har lært, hvor styrkende det kan være at tale med andre med stomi, og hvor meget det kan hjælpe med at skabe opmærksomhed. Du vil blive overrasket over, hvor mange mennesker tæt på dig, der kender nogen, som har haft en stomi.
Jeg var meget heldig, da det ikke skræmte mig at kigge på min stomi eller skifte pose. Men hvis dette er noget, du bekymrer dig om, så tag dig god tid – stomisygeplejerskerne er der for at hjælpe, indtil du føler dig tryg ved selv at skifte din pose.
Alle er forskellige, og alle reagerer forskelligt på at få en stomi, og det er helt okay.
Jeg mener, at det er okay ikke at acceptere din stomi.
Jeg gjorde det ikke i 13 år, og jeg har aldrig følt skyld over det.
Intet kunne have fået mig til at acceptere min første stomi – tro mig, vi prøvede ALT!
Jeg accepterer nu min nye stomi, efter at have set det alternative valg, og jeg har været igennem meget i mine 10 år uden stomi for at nå til dette punkt.
Jeg accepterer stadig ikke, hvad der skete, som førte til, at jeg fik en stomi, mentalt har jeg stadig et stykke vej at gå med det, men jeg accepterer, at den er en del af min krop, og jeg omfavner mit liv nu og alle de gode ting, som en stomi har givet mig.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp og vejledning
Det er vigtigt at tale åbent om livet med stomi, på godt og ondt, og vi sender en stor tak til Anna, for at dele sin historie med os.
Vil du høre mere om eakins produkter, der har hjulpet Anna til et mere positivt syn på livet med stomi, kan du altid ringe eller skrive til os for en snak om din situation og bestilling af en gratis vareprøve, på produkter der kan hjælpe dig.
← Retur til blog oversigt
